Vidste du det om natron?
Du ved, du kan bruge det i kagebagning for at give sprødhed og som hævemiddel, men ved du også at:
Natron er natriumhydrogencarbonat (E 500) og bagepulver er en blanding af dinatriumdiphosphat (E 450), natron og majsstivelse. Vær opmærksom på at nogle natron produkter indeholder aluminium.
Natron som rengøringsmiddel
- Universal rengøringsmiddel
Natron kan bruges som et all-round rengøringsmiddel. Det opløser nemlig fedt og kalk, det er samtidig lugtfjerner og let bakteriedræbende. Helt ufarligt og helt ugiftigt. Lav en opløsning af en 0,5 liter vand med 2 spsk natron. Hæld evt. på sprayflaske. Kan bruges på alle overflader, så slå dig endelig løs i badeværelset på keramik, fliser, badekar osv. Husk at tørre efter med en våd klud. Har du genstridig snavs, så kan du lave en kraftig blanding med 1 del natron, 1 del groft salt og 1 del opvaskemiddel. Bland det godt, og lad det sidde 30 min. Skyl med vand. Voila, du bliver helt sikkert overrasket over effekten.
- Rengøring af opvaskemaskine
Start med at rense dit filter. Drys herefter 2 dl natron i bunden af din tomme opvaskemaskine og kør et vaskeprogram. På den måde har du helt naturligt og uden kemi fjernet grim lugt i opvaskemaskinen, og samtidig har du også renset den for bakterier og kalk. Husk at gøre dette mindst én gang om måneden. - Fjern ringe i kaffe og te krus
Du kan fjerne mærker og lugt i krus og termokander. Kom 2 spsk. natron sammen med en smule vand og rør det sammen til en pasta, nede i koppen. Pastaen skal være en smule blød i det. Det vil begynde og syde og boble. - WC rens og skurecreme
Lav en god pasta af natron og vand, se under universal rengøringsmiddel. Du skal gøre dette regelmæssigt for, at det har en effekt. Du kan bruge natronblandingen istedet for skurecreme og wc-rens. - Dårlig lugt på tæppe eller i støvsugeren
Drys natron på tæppet, hvis der er dårlig lugt, lad det sidde i nogle minutter. Herefter støvsuger du som normalt. - Fjern lugt i køleskabet, kattebakke, vaskemaskine eller skraldespand.
Sæt en skål med natron i køleskabet. Hermed neutraliseres lugten. Skålen skal skiftes ca. en gang hver måned. Prøv også at fjerne lugt ved at drysse natron i kattebakken (nederst), i vaskemaskinen og skraldespanden. - Rens ovnen
Lav en pasta af natron og en smule vand som smøres på i en let varm ovn. Lad det sidde et par minutter og tør det af med en klud.
Har du mere genstridig snavs i ovnen, så drys et lag natron i bunden af den kolde ovn, sprøjt vand på så al natron bliver fugtigt. Lad det sidde natten over, og tør det af med en fugtig svamp og klud. Slut med giftige ovnrensemidler og ja tak til ren og lugtfri ovn. - Rengøring af mikroovn
Kom natron på en våd klud eller svamp. Vask alle flader af i mikroovnen og tør efter med en ren, våd klud. Vupti, så har du fjernet lugt, fedt og bakterier i mikroovnen. - Brændte gryder
Hvis noget er brændt fast i bunden af gryden (fx sovs, risengrød,…), drysses natron på. Lad det stå en times tid eller mere og det brændte har løsnet sig. - Brandslukning
Du drysser det henover ilden, så slukker den med det samme. - Rengøring af thermokander/ glaskander
1spsk. natron i termokanden, der derefter fyldes med varmt/kogende vand. Pas på – det sprutter lidt, men termokanderne bliver som nye.
OBS. Brug ikke kogende vand til glas, det risikerer at knække. - Smykker, rustfrit stål og sølv bestik
En smule natron og vand, og en gammel tandbørste og dine smykker bliver fine blanke og skinnende igen. Har det ikke den ønskede effekt, så prøv med 3 dele natron og 1 del vand. Gnid det ind i blandingen, lad det sidde 1 min. og vask det grundigt af med vand. Tør med rent viskestykke. - Tøjvask
1/2 tsk i maskinen hver 3. gang du vasker tøj. Det gør tøjet blødt. - Bruseforhæng med pletter af skimmel og kalk
Kom natron på en skuresvamp, gnid pletterne godt ind, og lad det virke i nogle minutter. Skyl med vand. Bum! så har du rent bruseforhæng og så har du samtidig fjernet lugten. - Stoppet vask og afløb
Natron er også godt, hvis man har en stoppet vask eller afløb. Hæld nogle skefulde natron på risten, og derefter kogende vand, det vil boble op, og der vil igen være frit afløb.
Nogle bruger en kombination af halv kop eddike og halv kop vand med et par spsk natron. - Fedtpletter eller oliepletter på gulvet
Har du pletter på dit hårde gulv, så drys natron på og skrub med en våd svamp. Så er det pletter væk i løbet af ingen tid. - Haven mod skurv og skimmel
Sprøjt dine frugtbuske og -træer med natron opløst i vand
Natron i madlavningen
- Fjern bakterier og skidt på grøntsagerne med natron sikkert og effektivt.
Kom et par tsk.fulde natron i en skål vand, skyl dine grøntsager og frugter i opløsningen. Nu kan du sikkert og helt naturligt spise dem uden bakterier og andet skidt på. - Få flotte grøntsager med natron
Kom 1 tsk. natron i kogevandet til grøntsager, som fremhæver grøntsagens farve. Grønne bønner bliver ved almindelig kogning “armyfarvede” efter kogning, men med natron i vandet bliver de klare grønne; gulerødder bliver stærke orange; majs bliver knaldgule. Grøntsagerne holder farven, selvom de bliver liggende i vandet. - Brug natron som erstatning for sukker i tomatsovsen.
Tilsæt en knivspids natron til tomatsovsen, når der tilberedes tomat-retter. Natron neutraliserer syren i tomaterne og er et alternativ til sukker. - Natron i æggekagen
Vil du have stor og flot, luftig æggekage? Tilsæt en knivspids natron for hvert 3. æg. - Pille æg/æggeskal
Når du koger æg, kan du komme lidt natron i vandet, når det koger, og inden æggene kommes i. På den måde bliver æggene er meget nemmere at pille.
Hvis du er nysgerrig på, hvad der er forskel på bagepulver og natron så læs med her.
Natron til personlig pleje og skønhedstips.
- Badekarret
Kalken i vandet udtørrer din ud. Neutraliser kalken i vandet med natron. Tilsæt en halv kop natron til badevandet, når du går i karbad. - Tandbørstning med natron
Put en smule natron på tandbørsten og børst som normalt, max. en gang om ugen. (du kan beskadige emaljen ved overdrevet brug).
Du kan også lave din egen tandpasta med kokosolie. Opskrift finder du her. - Deodorant med natron og kokosolie
Kan du ikke tåle tilsætningsstoffer eller vil du være helt sikker på at du ikke får alle mulige kemikalier under armene, så lav din egen deo. Kom 2 spsk. økologisk koldpresset kokosolie (brug evt. lugtfri kokosolie fra Cocosa eller Cosmoveda ), 1 spsk natron. Bland det sammen evt. varm kokosolieglasset under rindende varmt vand, så det er lettere at arbejde med (smelter ved 25 grader) Hæld massen i et lille glas. Tag en lille smule på fingeren og smør under armen. Den lugter ikke, hvis du har brugt lugtfri kokosolie. Den fedter ikke, når blandingen er trængt lidt ind og smitter heller ikke af. - Sure opstød/halsbrand
1 teske i et halvt glas vand. - Fjern lugten af fiske- og ostefingre.
3 tsk natron og 1 tsk vand. Mængden er lige meget, det er forholdet, der er vigtigt. Gnid hænderne ind i blandingen. Det fjerner snavs og dårlig lugt fra fingrene. Prøv også at tilsætte en teskefuld natron til en almindelig dosis håndsæbe, når du vasker hænder. - Få blødt hår med natron i din shampoo.
Tilsæt en skefuld natron til shampooen, når du vasker hår. Husk at blande det rigtig godt. Natron fjerner kalk fra hårprodukter, du vil opleve, at dit hår bliver mere blødt og rent. - Fjern hård hud og få bløde fødder.
Lav et fodbad. Tilsæt to skefulde natron til fodbadet og sæt fødderne i blød i 10-15 minutter. Har du ekstra meget hård hud, så lav en peeling ved at tilsætte en smule vand til en skefuld natron (det skal blive som en slags pasta), og brug pastaen til at massere på din hårde hud.
Vil du have gode råd mod sure tæer, så læs mere om det herLæs mere, hvis du er nysgerrig på hvad der er forskellen på bagepulver og natron.
- Sure tæer/sandaler
Drys natronpulver i skoene og lad det virke nogle timer. Bank det ud eller tør det med en fugtig klud. Hvis det ikke fjerner den sure lugt, så lav en pulverblanding (3 tsk natron og 1 tsk vand) og dub det i sålen og lad det virke en times tid. Tør det efter med fugtig klud. Husk skoen skal tørre op før brug.
Flere gode råd om sure tær finder du her - Ondt i maven/forstoppelse/irriteret tarm/ candida svamp
1 tsk. Natron i glas vand hjælper straks, hvis man har ondt i maven eller andre gener i maven. 1 tsk. natron i et glas vand, inden du spiser. Vent med at spise en halv times tid. Kan virke afførende men også beroligende for maven. Sikrer en bedre balance i tarmen hvis candidasvamp eks. har fået overtaget. - Blister i munden/brændende mund, tunge
Gurgl munden med 1 tsk natron opløst i et halvt glas vand 3-6 gange i døgnet. Det kan hjælpe på den brændende fornemmelse. Du kan også med fordel børste tænder eller skylle munden med tandpasta lavet af kokosolie indeholdende natron som i kombination er bakteriehæmmende og neutraliserende. Se længere oppe.
Flere gode råd om blister og after i munden finder du her - Hudinfektion (små hudafskrabninger, neglerødder mv.)
1 tsk. natron i et glas med varmt vand (brug kogende vand, der afkøles til 42-45 gr.) Ned med fingeren i et par minutter. Derefter kan man forsigtigt trykke pus ud og tørre det væk. Kom igen fingeren i blandingen i et par minutter. Skyl fingeren i koldt vand, og infektionen er borte. - Lindring af kløe
Eks. ved skoldkopper kan natron i badekarret lindre kløen. Bland det i vandet i badekarret og hæld over hele kroppen.
Hvad bruger du natron til ?
Ovenstående liste er d. 27/3-2018 opdateret med læsernes egne gode råd.
Pesticid rester kan IKKE vaskes af.. Det kræver man skræller emnet før det er væk. Det er videnskabeligt bevist.
Tak for at du gjorde os opmærksomme på dette. Det bliver fjernet fra teksten.
Hav en god dag
Mange hilsner
hverdagens almindeligeheder.
<det kan tage halsbrand, 1 teske i et halvt glasvand.
Tak Hanne, det kommer med i indlæget.
God dag.
Mange hilsner
Hverdagens Almindeligheder.
Jeg har brugt det i sandaler til at tage sure tæer lugten
Den skal da lige med på listen. Tak for det
Kommer på bare pulveret direkte i skoen eller?
ZUZU vi ved ikke om det er direkte eller blandet op i en smule vand. Umiddelbart ville vi selv prøve at drysse lidt ned i skoen og lade det virke en halv dags tid og så banke det ud eller tørre det ud med en fugtig klud. God fornøjelse
Drys natron i skoen lige når du tager dem af.
Kan også bruges til brandslukning, da Natron har samme egenskab som det pulver der er i en pulverslukker. Jeg havde en mindre dekoration stående i køkkenet som der gik ild i da jeg var ved at lave mad, jeg dryssede natron over ilden, og slukket var den.
Hej Jan
Tusind tak for din respons. Den kommer med på listen. Og så er vi glade for at høre at du fik slukket branden.
God dag.
Hvis noget er brændt fast i bunden af gryden (fx sovs, risengrød,…), drysses natron på. Lad det stå en times tid eller mere-og det brændte har løsnet sig.
Tak for det, den skal helt klart med på listen. God dag til dig, Henriette
1 tsk. Natron i glas vand hjælper straks hvis man har ondt i maven
Har samme effekt som Samarin
Go som udrensning. Og god til forstoppelse. 1tsk. I et glas vand om morgenen. Inden man har spist. Lad virke en halv time inden man indtager andet. Vær i nærheden af et toilet
jeg bruger det som medicin mod candida svamp og min irriteret tyktarm
Putter du det i vand og skyller munden eller sluger du det ?
Hvordan? 🙂
Ja du drikker en blanding af 1 tsk natron og et glas vand. Nogle kræftpatienter bruger det til at holde gang i tarmen og for at skabe et basisk miljø i kroppen.
Kan købes i DLG land&fritid i 25 kg sække til under 100 kr
hvad står det under i DLG land & fritid, der kommer ikke noget frem under natron?
Vi kan heller ikke finde det på hjemmesiden. Vi ved at italienerne bruger det rigtig meget i husholdningen, så måske du skal kigge lidt på de sydlandske hjemmesider? Vi køber det selv i England hvor det findes i flere størrelser og er uden aluminium.
https://www.buywholefoodsonline.co.uk/bicarbonate-of-soda-25kg-bulk.html
Skriver du dermed, at det vi køber i Danmark indeholder aluminium? ….så er det da ikke fuldstændig ufarligt
Natron indeholder ikke aluminium, men bagepulver indeholder nogle gange aluminium… Og bagepulver indeholder blandt andet natron.
https://webshop.danishagro.dk/index.php?action=shop_show_item&varenr=v_2565
Hvad er forskellen På Natron og bagepulver ?
Natron er natriumhydrogencarbonat (E 500) og bagepulver er en blanding af dinatriumdiphosphat (E 450), natron og majsstivelse
Bagepulver er natron tilsat syre. Hvis man bruger natron i en opskrift skal man tilsætte syre til dejen (surmælksprodukt eller citronsaft)
Bagepulver er natron tilsat syre. Natron skal bruge syre for at hæve, og bruges derfor f.eks. i kagedeje med syrlige produkter (kærnemælk, citron,…).
Jeg døjer med blæner i bunden. Når de kommer fugter jeg fingeren og dypper den i natron og putter på. Det sviger, men blænen er væk i løbet af få dage i stedet for flere uger.
Blæner? Er det det samme som blister??
blæner i bunden – det lyder mystisk!!
tror der skal stå munden
Det kan drysses i toilettet om aftenen og alle belægninger er væk efter en let skuring næste morgen
Brød er meget syreholdigt, hvilket ikke er godt for helsen. Jeg kommer en to teskeer med natron i dejen, når jeg bager grovbrød i stedet for salt, dermed slipper man for sure opstød.
Mod forstoppelse: Tag en teske natron i et glas lunken vand om morgenen på fastende hjerte. Lad det stå nogen minutter til det er fuldstændig opløst, rør av og til. Tilsæt så en sjat citronsaft, så smager det helt ok.
Nu har jeg lige læst længere oppe, at Natron plus syre = bagepulver.
Hvad effekt har det så, når man drikker Natron og syre (citron)? :-\ 🙂
Citron er ikke syre det er base. Har du mavesyre kan du presse noget citron i et glas vand så hjælper det på mavesyren.
Citron er surt, ikke basisk!
Det er korrekt at citron er sur med en ph værdi på 2.7 men når citron kommer ind i kroppen bliver det basedannende. http://www.naturli.dk/artikel/balance-med-syre-base/
Kog 250 gram ahorn sirup og 50 gram natron i 5 minutter under omrøring afkøl og sæt i køleskab spis en teskefuld hver dag. Udrensnings kur og god mod sygdomme også cancer siges der 🙂
Tip til badekar ???
Hvordan kan bagepulver som er basisk neutralisere kalk som også er en base??? Mig bekendt skal der en syre for at neutralisere en base for at opnå en pH på 7.
“Like desolves like”
Jeg bruger det i min tandpasta sammen med kokosolie 🙂
Natron kan være et utroligt effektivt slankemiddel.
Skulle eftersigende også fungere tarmrensende og samtidig er det en nem og billig kur mod candida.
Hvordan bruger du det mod candida, Anja?
Hvordan bruges det som slankemiddel?
Kh Tine
Rengøring af thermokander. En spsk, natron i termokanden der derefter fyldes med varmt/kogende vand. Pas på – det sprutter lidt, men thermokanderne bliver som nye
En smule natron og vand, og en gammel tandbørste og dine smykker bliver fine blanke og skinnende igen
Dette skal nok ikke med på listen, da det ikke er videnskabeligt bevist. Men jeg vil alligevel nævne det for de nysgerrige: der er efter sigende italienske og amerikanske læger, som bruger natron (baking soda) til at helbrede kræft med. Nogle mennesker tager et glas vand om dagen med 1 tsk natron. Det er med til at gøre kroppen basisk og kræftceller kan ikke leve i et basisk “miljø”. Læs mere på: http://www.cancertutor.com/simoncini/ Jeg ville ønske, at flere vidste om dette.
Lisbeth, den kan jeg godt aflive med det samme.
Min mor døde af kræft for nogle år siden og hun havde igennem mindst 50 år drukket en Baking Soda blanding – Til gengæld virkede det efter nogle kraftige bøvser for hendes halsbrand..
En ex-kærestes bror havde også brugt det igennem flere år til bla. udrensning og halsbrand og også han tabte til kræften..
2 flere har jeg kendskab til, så imod kræft virker det ikke – desværre..
Derimod, putter du 1tsk. I gryden når du koger æg, så er de MEGET nemmere at pille…
Hej Lisbeth,
Jeg tror heller ikke det uden videre helbreder kræft, da der er vildt mange faktorer, der spiller ind, men du kan læse om det i denne bog: https://www.saxo.com/dk/kraeft-er-ikke-nogen-sygdom_andreas-moritz_haeftet_9788770701624
Man skal ikke tro på alt, men bogen er ret spændende:)
Jeg bruger natron mod tømmermænd og hvis jeg i perioder har indtaget lidt for meget syreholdig mad. Der er det supergodt 🙂
Det er også godt at gurgle mund med. Jeg lider jævnligt af det der hedder brændende mund. En stærk sviende fornemmelse i munden. Alt jeg indtagergør ondt. Jeg gurglede munden med 1 teske fuld natron i et halvt glas vand 3-6 gange i døgnet. Det hjalp omgående på den brændende fornemmelse.
Natron er rigtig god til at trække syre ud af kroppen med. Fx til kræftpatienter, de har altid meget syre i deres krop.
Så sådan et glas om morgenen kan gøre underværker 🙂
Jeg sprøjter mine frugt-buske og træer med natron opløst i vand, mod skurv og skimmel
Hej Birthe 🙂
Super godt råd.
Hvilken blandingsforhold bruger du?
Hilsen Marie
Man bruger det også som miljøvenlig “sand”blæsning til eksempelvis fjernelse af rust, lack etc. Og iøvrigt ødelægger det ikke emnet man behandler som sand eller glas gør…
Når jeg har infektion i en neglerod fordi jeg har revet for meget op i den. Så er en tsk natron i et glas med varmt vand 42-45 gr. Ned med fingeren i et par minutter. Derefter kan man forsigtigt trykke pus ud og tørre det væk. Igen finger i blandingen i et par minutter. Skyl fingeren i koldt vand og infektionen er pist borte.
Dersom du har inntatt mye syrlig mat kan det være uheldig å drikke natron blandet ut i vann kort tid etter fordi natron vil reagere med syren, noe som kan gi kvalme. Mange drikker vann med natron for bedre syrebalanse i kroppen, men natron skal altså ikke inntas sammen med syrlig mat, drikker heller litt om kvelden før du legger deg.
https://webshop.danishagro.dk/index.php?action=shop_show_item&varenr=v_2565
Der kan du købe natron i 25 kg
Natron opløst i lunkent vand til glaskarafler. De bliver som nye. OBS. Brug ikke kogende vand, så knækker glasset.
Hej
vil det sige at det er godt at drikke et glas vand med natron hver dag eller hvad, og hvordan kan det have en slankende effekt?
Det tager kløe ved skoldkopper
Bland det i vandet i badekarret og hæld over hele kroppen.
Lindrer kløe længe
1/2 tsk hver 3die gang du vasker tøj . Det gør tøjet meget blødere…
Natron er også godt hvis man har en stoppet vask eller afløb. Hæld nogle skefulde natron på risten og derefter kogende vand, det vil boble op og der vil igen være fri afløb
Når jeg koger æg kommer jeg lidt i vandet når det koger og inden æggene kommes i. Æggene er meget nemmere at pille.
Jeg bruger det til at garve skind med opløses i lugtfri petrolium til en grødet masse og smøres på hud siden tørre og børstes væk slibes og det fineste skind hvor hår siden er helt intakt hilsen en jæger
Hvordan er det lige at en svag basisk opløsning skal kunne fjerne kalk? Kræver normalt en syre.
Umiddelbart vil jeg sige basisk opløser fedt, hår, og dræber bakterier
Syrer er til opløsning af kalk. Kan det være fordi det bliver brugt som skurecreme og man slider kalken af?
En teske i kogevandet til grønsager giver bevarer og fremelsker farven i den grønsag du koger… Grønne bønner bliver “armyfarvede” efter kogning, med natron i vandet bliver de klar grønne; gulerødder bliver stærk orange; majs knaldgule mm. og grønsagerne holder farven selvom de bliver liggende i vandet…
Jeg har nogle gang hældt en kop med natron og eddike i afløbet i håndvasken for at rense det. Jeg bruger halvt /halvt.
Hej og tak for et oplysende og velunderbygget indlæg!
Jeg bruger altid natron hvis jeg har hård mave. Det skal bare smøres på underlivet med det yderste af en finger, og efter nogle minutter kommer der gang i systemet.
Mvh Jan
Henvisning til artiklen. Natron er det nye sort til en sund krop.
Man kan også bruge Natron til at lave kokain om til crack. Siger det bare 🙂
Smelt sukker på panden til det karamelliserer, tilsæt derefter en tsk natron ved at drysse det jævnt fordelt og hæld med det samme karamellen op på bagepapir. Natron gør karamellen ekstrem luftig og lækker.
Jeg gnider sejt oksekød med natron og ligger det et par timer i køleskabet bagefter skylles kødet og så det mørt.
Natron er drivmiddel i pulverslukkere
Jeg bruger natron i min vasketøj og vandet fra kondenstørretrumbler bruger jeg i strygejern sa det fungere som demineraliseret vand.
Jeg vander også stueplanter med dette vand og de bliver meget grønnere i bladene.
Når børn får asfalt skræmmer vasker jeg deres sår i vand med natron det samme gælder alle mine hunde og det hjælper med at undgå infektion.
Hunde med tandsten får børstet tænder med et drys natron i tandpasta fra a1 og det har sparet mig mange tusind kr til ultralyd behandling ved dyrlæge
Jeg kan afkræfte den med natron og ovnrens – det duer det bare ikke til – tværtimod – jeg gjorde som der stod, resultat: min ovn blev ikke renere, men natronpastaen brændte fast! ØV ØV Dårligt råd!
Hej Birgit, det er jeg ked af at høre 🙁 mon der er andre, der har erfaring med natron og ovnrens. Ellers er det måske et punkt, vi skal se at få slettet.
Hej Birgit.. Måske man ikke skal varme ovnen op?!
Hej min lasagne løb over. Hele ovnen var grisset til alle sider og bunden. Røg i hele huset. Jeg bruger natron og æble eddike i en pasta. Jeg smører det på og lader det sidde nogle timer . Vaskes af med en svamp. Skrab det værste af med en skraver. Gentag . Ovnen bliver som ny. Hilsen Connie
Hej min lasagne løb over. Hele ovnen var grisset til alle sider og bunden. Røg i hele huset. Jeg bruger natron og æble eddike i en pasta. Jeg smører det på og lader det sidde nogle timer . Vaskes af med en svamp. Skrab det værste af med en skraver. Gentag . Ovnen bliver som ny. Hilsen Connie buk
Jeg bruger det faktisk også når jeg koger hvidkål. Tilsætter en halv tsk. Den virkning det faktisk giver er, mindre eller ingen prutten.. Så kan det spises også selvom man skal i byen
Natron er faktisk et af de virksomme midler i Panodil Zapp, der virker det som accelerator på Paracetamolen
Fantastisk med alle de muligheder, som går i glemmebogen pga alle mulige fancy kemikalier.
Jeg har nogle gange brugt natron til at tætne køleren på bilen, hvis den har været lidt utæt. 3 spiseskefulde ned samme vej som, når man fylder vand på – og vupti er hullet lappet!!
Når jeg koger grønkål til jul kommer jeg natron i vandet og kålen holder sin fine grønne farve.( Flot grønlangkål)
For rigtig mange år siden købte mine forældre nogle friskslagtede kyllinger, og det viste sig, da den første blev kogt på sædvanlig vis, at kødet simpelthen var sejt. … Det kom senere for dagen, at kyllingerne på u-human vis var blevet jaget rundt i forbindelse med slagtning, hvorved sener og muskler var voldsomt spændte ved slagtning. … Jeg husker stadigvæk med stor forbavselse, hvad en tsk.fuld natron i kogevandet gjorde ved de ellers uspiselige kyllinger. … Kyllingerne blev supermøre og superlækre.
Jeg bruker natron til sølvpuss: Legg aluminiumsfolie i en balje eller oppvaskkum, strø oppi en pose natron og litt salt. Legg sølvtøyet nedi, og flytt litt på det så alle sider kommer i berøring med folien. Det går også an å gni litt folie mot svarte steder mens gjenstanden er i vannbadet. Skyll og tørk. Se for eksempel: https://hegetunstad.wordpress.com/2011/12/18/solvpuss-for-latinger-pa-et-kvarter/
Jeg bruger Natriumbicarbonat, til at blæse aluminiums motordele rene. En meget mild form for “sand-blæsning” der ikke skader gummi og ledninger.
Du kan købe en 25 kg. sæk ved en foderstof til ca. 110 kr.
Bliver også brugt til at fjerne grafitimaling
Tro det eller ej, men det er godt at “sandblæse” med. På Engelsk kalder man det Soda blaster og virker super godt. Det skader ikke gummilister, glas m.m.
Et super middel til at fjerne gammel maling med… :o)
https://www.youtube.com/watch?v=scBYl3NdSpY
Fjerner natron røglugt ?
Min jakke lugter utrolig meget af indelukket værtshus, efter nogle besøg på sådanne. Den er dryclean only markeret, men der får jeg den ikke afleveret foreløbig. Kan jeg fjerne luften med natron ? I så fald, er det nok at drysse det over, eller skal der laves en form for pasta?
Natron er fantastisk til at rense glasset i en brændeovn. Fjern først løs sod med fugtigt køkkenrulle. Fugt et nyt stykke køkkenrulle og drys natron på. Tvær glasset over med det og lad det sidde lidt. Brug det samme stykke køkkenrulle til at skrubbe lidt med. Rens efter med våd og tør køkkenrulle og ruden er helt ren. Hvis man derefter fjerner det løse sod hver dag, inden man tænder op, varer det længe, inden man skal gentage proceduren.
Vedr. brændeovnslåge, så plejer jeg at tage et stykke avispapir, kramme det det sammen, dyppe det i lidt vand, dyppe det i asken i ovnen og gnubbe ruden. Pudser efter med den tørre side af avisen
Det er den slibende effekt af natron pulveret der renser ovnruden.
Lidt vand og lidt natron i en gryde/pande med fastbrændt mad, et lille opkog og så kan de brændte rester let vaskes af.
Natron/ bagepulver kan også trække en fliser og torne ud af fra huden. Lav en tyk pasta af natron og vand, smør det på, vent i fem- ti min. Så er fremmedlegemet meget lettere at fjerne. (Især god til børn eller andre, der går lidt i panik)
Jeg bruger 1 spsk natron til vask af særlig snavset eller plettet tøj.
Det nedsætter vaskemiddelforbruget til 1/3 og samtidig er det super effektivt som pletfjerner. Bøde rødvin og tomatpuré forsvinder helt uden forbehandling.
Kommer du det bare sammen med vaskepulveret i maskinen?
Vi kommer det bare direkte ind i maskinen
Jeg bliver ret forvirret, for ordene “Natron” og “Bagepulver” bliver brugt i flæng. Man kan købe begge dele. Er det, det samme eller er der forskel?
Natron og bagepulver er noget af det samme, men ikke helt; Natron er kun E500, mens bagepulver også indeholder E450.
Et spiseske natron i et glas vand kan også klare blærebetændelse.
Hvordan bruges det som slankemiddel
En tsk natron i kogende vand forkorter kogetiden for feks kikærter:-)
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/kosttilskud/natron/
Både matas, helsekost butikker og coop forhandler i 500g pakninger
I gamle dage havde man ikke køleskab. Når suppen til bryllupsmiddagen blev sur på grund af tordenvejr kom kogekonen en smule natron i suppen og festens forret var reddet. Det kan også bruges i dag. jeg kommer altid en smule natron i frikadellefarsen, frikadellerne bliver let og luftig.
Har læst på flere russiske hjemmesider at de bruger det til alt muligt, bla som gødning til planter i drivhuset, til behandling af skimmel i agurk og tomat planter, som hjælp til at få håret til at gro bedre og blive flottere og til behandling af skæl i hårbunden, til udryddelse af muldvarper osv osv listen er virkelig lang
En som nævner at DLG har 25 kg til under 100kr ring DLG og de kan bekræfte
Hej, jeg er selv i gang med en natron/citron kur i tre dagen. Og så fandt jeg denne hjemmeside med spændende gode råd.
Og jeg kan se, at jeg fundet et par nye hjemmesider som kan henvises til om natron:
https://fookid.dk/natron-eller-basetabletter/
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/kosttilskud/natron/
http://helsekonsulenten.dk/bedre-helbred-sadan/kraeft-forebyggelse/
Hej igen, en tilbagemelding på tre dages citron/natron-kur.
Efter et tre måneder med herpes og forebyggende medicin, har jeg endelig fået styr på sårene.
Sammen med at drikke rigeligt vand (ca. 2 liter) og vitaminpiller og medicinen, har jeg fulgt en overkommelig kur til:
Lindring af forkølelse, influenza og allergier:
Dag 1: Tag 5 doser hver 3. time. Dosis: Et glas lunkent vand med frisk siet saft fra en halv økologisk citron og en halv tsk. natron, til det næsten lige er bruset af.
Dag 2: Tag 3 doser fordelt over dagen (fx. start/slut samme klokkeslet som dag 1)
Dag 3: Tag 2 doser (efter frokost og efter aftensmad)
NB Smagen er som en neutral brusetablet. Jeg forsøgte med en hel tsk natron, men dette gav mavekneb.
Jeg tog heller ikke hensyn til tidspunktet for indtagelse af mad. Måske skulle der være mere sund kost også.
Det var dejligt at få et positivt resultat efter nogle dag. Næste gang vil jeg starte kuren før.
sejt at du havde gode resultater.. Sådan!
Alle “gode råd” hvor natron skal indtages bør følges med stor forsigtighed, da man kan ødelægge sin syre/base balance, hvilket man bliver alvorlig syg af. Jeg havde en god bekendt med mavesår der altid havde en pakke natron i lommen som han tog af når han fik smerter og det gik da helt galt med ham.