Tilbage til karrieren – efter børnene er født.
Hvis du har holdt karrierepause og fået børn, er der stor chance for at dine ligestillede kollegaer er kravlet videre op ad karrierestigen, mens du har passet de små.
Hvis du bliver misundelig, så husk dig selv på, at du har ikke ofret din karriere men tilgengæld har du knyttet et stærkt bånd til dine unger, og fået æren af at se dem vokse op.
Nu handler det om at skabe resultater på job og bevise dit værd, og så vil du blive belønnet på sammen niveau som alle andre ansatte – det bliver ikke et problem at indhente de andre.
Næste udfordring kan være at din chef er yngre end du. Det kan være et slag mod dit ego, men husk hele tiden at dine livserfaringer kan komplementere din chefs manglende arbejdserfaring.
Hvis din position generer dig, hvis du er usikker omkring din status eller føler, at du har gjort et tilbageskridt, så er der nogle tiltag, der kan gøre det nemmere for dig.
- Nye tider. Stop med at sammenligne det gamle med det nye. Hav styr på tøjkoden.
- Lær nye færdigheder, så yngre kolleger ikke giver dig baghjul. Hvis du vender tilbage på arbejdspladsen fuldt udstyret og spækket med ny og betydningsfuld viden eller færdigheder på et område, der eks. er ved at blive indført, så giver det dig en konkurrencefordel OG styrker din selvtillid.
- Promover dig selv. Sørg for, at så mange overordnede som muligt ved, hvem du er, og hvad du kan. Chefer skifter nemlig arbejdspladser oftere end du.
- Støt din chef, uanset alder. Gør dig selv til en ressource. Fortæl din chef, hvad du kan og ved, men vær aldrig nedladende eller overlegen. Bare faktuel.
- Tal om de problemer, du ser. Aftal et møde med din yngre chef for at tale om sagerne. Prøv at finde en løsning. Får du problemerne ud i det åbne, er du med til at løse situationen.
- Vil du have succes, så vis din yngre chef fra starten af, at du respekterer hende eller ham. Hvis det er en kompetent leder, så arbejder du med chefen som med enhver anden god chef. Hvis den pågældende ikke er kompetent, vil han eller hun sandsynligvis ikke være i den stilling ret længe, og så kan du arbejde sammen med efterfølgeren, eller måske selv få jobbet?