Tag backup, så undgår du katastrofen!
Stop med alle de undskyldninger for ikke at få taget den sikkerhedskopi af din og familiens computere! Du tænker måske ikke over det, computeren kører jo fint, “jeg gør det næste gang…”
Desværre går computere i stykker, og altid på de mest ubelejlige tidspunkter. Hvis det er din harddisk, der står af, ja så mister du måske alt den dyrebare data, som du har samlet over mange år. Alt fra fotos, dokumenter, koder til mails osv. Nu er det jo ikke fordi, en harddisk bare sådan går i stykker, men hvis din harddisk er begyndt at sige sjove klik-lyde, så skynd dig at få lavet en fuld backup, for det er tegn på, at den er ved at være færdig. Backup så hurtigt som muligt
Menneskelige fejl (Fejl 40)
Det er ikke kun harddisken, der kan gå i stykker. Du kan også selv være skyld i, at du mister de dyrebare familiefotos, eller den skoleopgave du lige har brugt oceaner af tid på at skrive. Du kunne jo komme til at slette den ved en fejl, eller måske den person du deler computer med, er kommet til at slette dem.
Tyveri
Tyveri er ikke noget, vi behøver at gå rundt og være bange for, men det sker ind imellem, at en bærbar computer bliver snuppet fra cafeen, hvor du sidder og nyder en kop kaffe, eller der er indbrud i din bolig. Hvis du jævnligt sørger for at lave en sikkerhedskopiering/backup af din computer, både den bærbar og den stationære, så vil det ved tyveri/indbrud, kun være materielle ting der skal erstattes, og ikke dine uerstattelige dokumenter.
Sikkerhedskopiering af computeren er nemt
Uanset om du har en OS X Mac eller Windows-computer, er det nemt at sørge for, at dine data jævnligt bliver sikkerhedskopieret. Som et absolut minimum bør du have en ekstern harddisk til din backup. En ekstern harddisk behøver ikke være dyr. For ca. 3-400 kr. kan du købe en der er rigelig stor til dine dokumenter/billeder osv. Når du har taget sikkerhedskopien, så husk at ligge harddisken et “hemmeligt” sted, så du ikke risikerer at den også bliver stjålet.
Følg disse vejledninger og så er du godt igang.
Mac OS X sikkerhedskopiering med Time Machine
Backup Windows-maskine ved hjælp af Windows Backup
Filhistorik ved hjælp af Windows 8
Backup i “skyen”
Der findes et væld af tjenester, der vil hjælpe dig med at sikkerhedskopiere din computer i “skyen”. Tjenester som Google Drive, og Dropbox giver dig mulighed for at synkronisere kopier af filer og gemme dem i skyen. Dine filer kopieres vha. internettet og gemmes på servere, der ikke er i dit hjem eller forretning. Fordelen er, at de sørger for backup, og du ligger ikke inde med en backup, der uheldigvis kan blive slettet, stjålet eller hvis du er rigtig uheldig, ødelagt i en brand. Både Google Drive og Dropbox har gratis muligheder, men det betyder også, at du måske ikke har plads nok til hele din sikkerhedskopi. Google har dog for nylig sænket deres priser, så du nu kan få 100GB lagerplads i skyen for ca 11 kr om måneden . Måske en billig pris for at sikre familieværdierne.
Ikke flere undskyldninger, få nu taget den backup.