Pandekager, glutenfri, sukkerfri og laktosefri
Hurtigt, nemt og lækker glutenfri, sukkerfri og laktosefri pandekage dej…sådan skal det helst være hos os om morgenen.
Du skal bruge til 1 person
- 2 æg
- 1 banan
- 1 dl glutenfri havregryn
- 1 knivspids himalayasalt
- frivilligt – 1/2 tsk vaniliekorn og 1/2 tsk honning
- eller kanel kan også give det et lille pift.
Brug din minihakker og finmal havregrynene. Blend det hele sammen til en jævn lækker masse. Vi bruger sådan en miniblender fra OBH, så behøver vi ikke svine den store blender til, hvis det kun er dej til en eller to personer, vi skal lave.
Steges i kokosolie
Læs mere om kokosoliens fantastiske egenskaber, og hvorfor det er godt at bruge kokosolie.
God fornøjelse og velbekomme!