Myrer-hvordan fjerner man myrer uden gift?
Myrer, er du blevet invaderet af dem, og kan du ikke slippe af med dem igen? Hvordan bekæmper og fjerner man myrer både udenfor og inde i huset, måske i dit køkken. Kan man undgå gift og fjerne myrer helt naturligt?
Se her hvordan du bliver fri for myrer med en masse gode husråd, tips og tricks til, hvordan du kan bekæmpe og fjerne myrer uden gift.
Invaderet af myrer?
Når foråret og sommeren springer frem betyder det, at alt vågner og springer ud. Myrerne vågner også af deres hi, og de har travlt. Og som små ihærdige maskiner, invaderer de alt. Du kan finde myrer i din græsplæne, som nærmest bliver fuldstændig undermineret i løbet af ingen tid.
Du kan også finde dem rundt om dit hus, og ikke mindst så finder myrerne helt sikkert vej ind i dit hus. Køkkenet og badeværelset er myrernes foretrukne steder, eller der hvor de kan finde noget spiseligt. Selvom du holder klinisk rent overalt og tørrer hver en krog af, så finder myrerne alligevel vej til dit køkken.
Og hvad kan du så gøre for at slippe af med og få fjernet myrerne?

Og skulle det mod forventning ikke virke, så er der også en oversigt med gode råd mod myrer med gift.
Har du husdyr, så er det helt klart de gode råd mod myrerne uden gift og helt naturligt, du skal gå efter. Så er du sikker på, at din hund eller kat ikke kommer til skade. Du skal dog være opmærksom på, at der er nogle af husrådene mod myrer, der alligevel kan være skadelige for din hund eller kat.
Husråd til at fjerne myrer uden gift
# Kanel
- Kanel i sin rene form kan myrerne ikke lide. Du kan drysse kanel rundt i huset, men det er noget værre griseri. Så lad kanelen blive i en pose, lad den stå åben og placer poserne der, hvor myrerne kommer ind i huset. Du kan også tilsætte peber i blandingen.
- Ellers kan du købe hele kanelstænger og lægge dem rundt omkring i huset.
- Køb kanelbarkolie. Bland ½ tsk olie med 2 dl. vand. Spray eller pensl det de steder, hvor myrerne kommer ind.
#Bagepulver
Bagepulver kan bruges i mange afskygninger, også til bekæmpelse af myrer.
- Drys almindelig bagepulver rundt de steder, hvor myrerne kommer ind.
- Kanel og bagepulver blandes sammen og bruges indendørs.
- 100 gram bagepulver blandes med 35 gram flormelis og drysses ud, hvor myrerne kommer ind.
Hvad er forskellen på bagepulver og natron? Find svaret her!
#Kaffe
Kaffe i sig selv duer ikke til bekæmpelse af myrer, men det gør kaffegrums derimod. Gem dit kaffegrums og drys det rundt om huset udendørs. Myrer kravler ikke over kaffegrums.
#Hvidløg
Pil et helt hvidløg og skær det i små stykker. Hæld en liter kogende vand over,og lad det trække en uge. Du kan også bruge væsken med det samme, men så har det ikke helt så kraftig effekt.
Sprøjt væsken på husets sokler.
Indendørs kan du dubbe væsken på en klud eller et stykke vat og fugt de steder, hvor myrerne kommer ind. Du kan også bruge en sprayflaske.
#Eddike
- Vand, eddike og sukker blandes. Lige dele vand og eddike. Og så en smule sukker. Hældes i kopper, men fyldes kun halvt op. I løbet af ingen tid er kopperne fyldt med myrer. Tøm dem og kom ny blanding i koppen.
- Blanding af kun eddike og vand, lige dele af hver. Kan sprayes, eller duppes/tørres rundt omkring i huset, hvor myrerne slipper ind i huset. Det har dog en skarp lugt, så du kan tilsætte lidt æterisk olie, for at overdøve duften.
Bonus info: Du kan også bruge blandingen til almindelig rengøring men så skal det være lagereddike du bruger.
#Pebermynte
Den lugt kan myrerne bestemt ikke lide.
- Pebermynte fåes i olieform. Kom nogle dråber pebermynteolie i lidt vand og spray eller dub blandingen de steder, hvor myrerne kommer ind i huset, eller du kan se dem.
- Du kan også ligge pebermynteblade rundt i huset.
- Pebermynte te affald kan også være effektivt.
- Pebermynteolie i rå form, på vat stukket ned eller lagt ved indgangen, hvor myrerne kommer ind i huset.
#Vand
Kogende vand kan hældes direkte ned i myretuen, især ved flyvemyrer er kogende vand ret effektivt.
#Rabarber
Skær en masse rabarber i små stykker, kog dem møre og hæld suppen over myretuen. De kan ikke lide syren i rabarberne.
#Hårlak
Hårlak kan sprøjtes de steder, hvor myrerne kommer ind i huset. Vær dog opmærksom på om materialet kan tåle hårlak.
#Gær
Lidt gær røres med lidt sirup eller honning og kommes i et plastiklåg eller lign. Anbringes ved myrerne. Det fungerer som en helt naturlig hjemmelavet myrelokkedåse.
#Lidt skrappere midler mod myrerne
- Hæld flydende brun sæbe direkte ned i myretuen.
- Skurepulver kan drysses rundt om huset udenfor.
- Klorin hældes direkte ned i myrerhullerne.
- Myrelokkedåser uden skrap kemi
- Insektfælder, helt naturligt
Bekæmp myrerne med kemi
- Almindelige myrelokkedåser kan være ret effektivt indenfor i køkkenet eller badeværelset.
- Fluegift på spray har nogen held med også at bekæmpe myrer med.
- Mortalin eller Kiltin eller Myreekspressen er alle firmaer, der udrydder myrer ude og inde.
- Bonus myrepulver. Et lyserødt pulver der blandes med vand, og kan bruges både ude og inde.
- Kvik ekstra myre granulat fra Bayer Garden
- Bio 810 hele vejen rundt om huset.
- Loppemiddel til hunde og kattelopper, sprøjtes direkte på myrerne
Del gerne artiklen hvis du kan lide den.
Hav en dejlig dag!
Du kan også ligge pebermynteblade rundt i huset.
LÆGGE…..