Hvordan blogger man, og hvad er det der blog egentlig for noget?
Jeg har i flere år måtte tage tilløb til at blogge, fordi jeg troede, det var en videnskab. Men det er ikke raket videnskab, det er ganske simpelt. Derfor vil jeg så gerne dele det med dig, for hvis du godt kunne tænke dig at komme i gang, men konstant bliver bremset pga. en masse forhindringer, så læs her, hvad du kan gøre for at lave en god blog eller bare komme i gang med at blogge. Du kan se hvordan jeg blogger på min blog hverdagsalmindeligheder.dk
Hvorfor blogger man?
[ezadsense midpost]
Hvilke emner kan jeg blogge om?
Find din passion, hvad er det du brænder for. Har du en særlig interesse eller viden om en bestemt ting? Det kan være alt lige fra fugle, hækle, boganmeldelser, kosmetik, tøj, mad, sport, livet generelt, politik osv. Der findes forfatterblogs, hvor læseren følger med i hvordan et værk bliver til, litteraturblogs hvor anmeldelser findes, anonyme blogs, hvor vi ikke kender forfatter, kreativeblogs for alle dem med et slags håndværk, illustrationsblogs hvor det er illustrationer og ikke så meget tekst, persona blogs hvor det som regel er anonyme opdigtede personaer, og du ved ikke om det er sandhed eller fiktion.
Om mig- teksten skal indeholde:
Det er vigtigt, at folk kan få en fornemmelse af, hvem du er, så husk at lave din elevatortale, som her er det, vi kalder Om mig- teksten.
- Hvem er jeg – skriv et par linjer om dit udgangspunkt.
- Hvad skriver jeg om – skriv et par linjer om, hvad du brænder for.
- Hvem skriver jeg til – skriv et par linjer om, hvem du gerne vil i kontakt med.
Det skal være kort og præcist og jævnligt opdateres.
Længde på blog indlæg
Kan du skrive dragende kan du sagtens skrive 500 ord
Men ellers så prøv at holde dig til 2-300 ord.
Indhold
- For at holde dine læsere fast, så er det vigtigste indhold, indhold, indhold. Hav noget på hjertet.
- Skriv korte sætninger, brug mange punktummer.
- Skriv enkelt og letforståeligt sprog.
- Lav fængende overskrifter.
- Lav punktopstillinger en gang imellem.
- Brug flotte illustrationer og fotos.
- Hav max. 3 pointer i dit indlæg, men du kan sagtens nøjes med 1 pointe, gem gerne lidt guldkorn til senere.
- Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hver gang du skriver et indlæg.
- Giv læserne det, de ikke kan få andre steder.
- Giv dem et unikt indblik, dit blik på verden.
- Vær skarp, skriv gennemarbejdet, gør det hyggeligt og uformelt.
- Gør dig helt klart, hvem målgruppen er, men vid at blogging er som yoga, det er kun dig og din måde der virker, ingen er dygtigere.
- Husk at folk elsker personlige anbefalinger.
- Find ud af, om du vil appellere til din læsers tanker/følelser.
- Vil du skabe en debat, læsse af?
- Stil gerne direkte spørgsmål som: Hvad synes du? Eller Kender du det?
- Tjek om du får sagt det, du gerne vil til modtageren.
- Har du inviteret læseren indenfor?
- Har du din personlighed med?
- Pas på med at gøre det for mørkt og dystert, inviter som hvis det var en god veninde du skulle hygge med.. små simple historier.
- Hav styr på stavning og grammatik.
Foto/Billeder
Husk der er ophavsret på alle billeder.
Nogle steder på nettet kan du få lov til at bruge billederne gratis.
Tag dine egne billeder, brug dagslys i vindueskarmen.
Er der mange skygger, så brug et stykke hvidt papir ved siden af som bløder op.
Forsøg at style.
Få hjælp til at lære at tage billeder fotoskolen på The Photographer – de ved meget mere om det at tage billeder.
Fotobehandling
Der findes mange forskellige apps og programmer til behandling af billeder. De her er ret gode til at starte op med.
Snapseed
Photoshine
Pixlr-o-matic
Camera zoom FX
Hvordan får jeg læsere på min blog?
- Hav styr på dit indhold. Indhold er alt på en blog.
- Vær gavmild, del masser af link love ud (du linker ud fra dit indlæg til andres indlæg)
- Lav en blogroll, en liste af blogs du følger.
- Kommenter med god indlevelse på andres indlæg, altså mere end bare et par ord.
- Skriv gode kommentarer eks. tag del i en debat.
- Tag # dine indlæg, så søgemaskiner fremhæver dine indlæg.
- Brug facebook, lav en like side men gem det bedste til bloggen. Du skal ikke lægge hovedkræfterne på facebook, men bruge det som supplement.
- Del dine blog indlæg på facebook i grupper som Danske bloggere
- Tilmeld dit blog fællesskaber eks. Bloglovin eller Bloggers delight
- Link til dine egne indlæg, åben ikke i et nyt vindue. Du bevarer læserne.
- Hav styr på Seo (søgemaskineoptimering) – på den måde holder du gang i aktivitet på blog. Thomas Rosenstand er Seo Godfather (Du kan hente en gratis light version om Seo)
- Vær gæsteblogger hos andre
- Hav gæsteblogger, når du er kommet godt i gang. Husk at skrive intro til dine læsere om, hvorfor de skal læse din gæstebloggers indlæg og lære vedkommende at kende.
- Lav give aways, podcasts, videoer på youtube, lav events, lav interviews.
- Bed om feedback fra dine læsere omkring emner, måden du skriver på.
- Brug ifttt.com til at poste på alle sociale medier (nogle er for og nogle imod) Måske det er værktøjet til lige netop dig.
- Husk at opsamle mail adresser og send nyhedsmail et par gange om måneden.
- Poste et link til dit seneste blogindlæg i din mailsignatur.
- Køb annoncer med link til din blog.
Hvor tit skal jeg poste indlæg?
De store bloggere poster indlæg 2-3 gange pr. dag.
Skal du leve af at blogge, så blog rigtig meget.
Som hovedregel er 3 indlæg pr. uge et godt udgangspunkt
Tjen penge på din blog
Du kan ikke gøre det hele alene, så vær med i netværks hvor I kan dele indlæg
Skift sprog fra dansk til engelsk. Udenlandske reklamer giver større afkast pga. det større publikum
Affiliate – tilmeld dig et affliate netværk(europartners, digitial-advisor aps, tradedoubler, partner-adds ), og herfra kan du placere annoncer på din side, som læserne kan klikke på for et salg. Eks. Har du anmeldt en bog om mad, og får du læseren til at klikke og købe bogen, så har du tjent nogle kr. på det.
Google AdSense er annoncer du sætter ind på din blog og som du får klik penge for, når læserne klikker
Virksomhedsblogger – kontakt virksomheder og blog om deres produkter. Du kan få symbolske beløb eller produkter som tak. Men det er ikke her pengene ligger. Tilgengæld kan der være en masse oplevelser i det.
Holde foredrag/workshops om det du kan.
Til dig som gerne vil igang med at blogge
Jeg vil anbefale dig at købe Blogbogen af Julie Lahme
Følg dit eget tempo.
Sæt dig mål – Lav en aftale med dig selv, hvor seriøs vil du være eks. Skrive 3 indlæg/uge i 3 måneder, skrive 5 kommentarer på andres blog/uge.
Blog kun af interesse, aldrig af sur pligt. Hav det sjovt, når du skriver.
Hvad vil du med din blog, og hold kursen.
Husk man følger en blogger, ikke bloggen.
Skriveblokade / Når jeg går død
Træk dig selv ud af comfortzonen, prøv at gøre noget du ikke plejer at gøre, så kommer inspirationen eks. Hader du at small talke, så prøv at gøre det, bryder du dig ikke om en bestemt slags mad, så prøv at spise det, og se hvad der sker.
Læs en avis du ikke normalt følger med i eks. Debatsider.
Hold afstemning på din blog, surveymonkey.com
Prøv at sætte flere billeder ind, og skriv kun kort tekst
Uskrevne regler for bloggere
Link love – link du sender du af din side til andre, giver respekt og interesse.
Blogroll én er dynamisk og statisk (send ikke mail til andre og spørg om plads, kun hvis du kender dem godt)
Hold en god tone.
Husk at svare på kommentarer fra læserne.
Kommenter altid pænt selvom du bliver svinet til.
Gør det klart overfor dine læsere, om du vil have de kopiere dine ting, om de må lade sig inspirere.
Hold det positivt, og vær klar i mælet.
Udlever aldrig dig selv, find balancen mellem ægte autencitet og det at blive for privat.
Ophavsret på blog indlæg
Sammensætningen af ord er dine, det du har ophavsret på.
Indholdet og historien har du ikke ophavsret på.
1 Response
[…] Vil du også gerne vide, hvordan man blogger ? […]