Hovedpine og migræne! Hvad hjælper af behandling?
Når man har hovedpine eller migræne, så er man desperat nok til at prøve alt. Her har vi samlet en masse gode naturlige husråd til behandling af spændingshovedpine, almindelig hovedpine i panden, den ene side, bag øjnene, baghovedet eller migræne. Ville det ikke være fedt, hvis du fandt en behandling, der kan hjælpe på din akutte hovedpine, men samtidig også kunne være forebyggende, så dine hovedpiner bliver færre?
Som du sikkert har erfaret, er der stor forskel på hovedpiner. Og måske er du også blevet rigtig god til at identificere, hvilken slags hovedpine der nu er på vej? Eller måske er det helt nyt for dig, at du lider af hovedpine eller migræne? Vi vil rigtig gerne dele alle vores gode husråd og tips til, hvordan du hurtigt kan slippe af med ondt i hovedet.
Hovedpiner er meget individuelt. Er du i tvivl om det er migræne eller hovedpine, så fortvivl ikke. Forskellen er individuel, og det du måske oplever som hovedpine, vil for andre opleves som migræne. Så derfor er der ikke noget forkert valg i måden at behandle det på. Du skal vælge det råd, du har det bedst med, og så prøve dig frem. Man ved fra forskningen meget lidt om hovedpiner, og man har for nyligt opdaget helt nyt om migræne. Faktisk ved man ikke helt, hvorfor migræne-medicin virker. (1)
Så vil du prøve noget andet behandling af hovedpine, end det du gør nu, så læs med her.
Har du nogle gode råd eller kommentarer om de husråd, vi har samlet, så send os endelig en kommentar. Måske kan dit råd lige netop hjælpe andre.
Hvad kan give migræne eller hovedpine?
Mange mennesker kan få provokeret en hovedpine frem ved at indtage bestemte fødevarer. Nogle er hormonelt betinget, nogle hovedpiner er udløst af stress og nogle er arveligt belastet. Det er dog ikke lykkedes videnskaben af bevise dette (2). Nogle hovedpiner og migræneanfald bliver også udløst af søvn eller mangel på samme, nogle af rygning og nogle af alkohol. Spændinger er for mange også en udløsende årsag.
Det er meget individuelt, hvad der udløser hovedpine, og derfor er det en god ide, hvis du finder din indre detektiv frem og går på jagt efter et mønster. Registrer hver gang du har hovedpine, altså lav en hovedpinedagbog. I linket finder du også en adgang til en app., hvor du kan registrere dine hovedpiner. På den måde vil du mere og mere kunne fornemme, hvornår en hovedpine eller migræne er inden for rækkevidde og finde ud af, hvad der udløser det.
Gode råd mod spændingshovedpine, hovedpine eller migræne.
Vitaminer og næringsstoffer
Forskningen har fundet frem til følgende cocktail af naturlige vitaminer og mineraler, som har en god effekt. (For at få den optimale effekt, skal du dagligt indtage de 3 vitaminer/mineraler.)
Magnesium 300-600 mg dagligt – se nedenfor (Bedste produkt er fra PurePharma M3). Test til øget dosis, det vil sige du skal finde frem til den mængde af magnesium hvor din afføring bliver for lind, og så tage en pille fra. Så lander du på den mest optimale dosis for dig.
Start op med eks. 200 mg morgen og 200 mg om aftenen, og øg dosis derfra, men først når du har prøvet det af i 3 dage. Nogle skal have 300 mg i alt om dagen, nogle skal have 600 mg om dagen og nogen kan godt snige sig lidt mere deropad.Magnesium har en afslappende effekt på musklerne, så du kan med fordel tage dem alle om aftenen. Har du svært ved at synke piller, så kan du købe Diasporal, som er et pulver, du kommer direkte i munden. Dette er også rigtig godt, hvis du har en hovedpine på vej, som kan tage det i opløbet af et anfald.
- CoQ10: 100-200 mg fra PharmaNord hver dag
- B-vitamin kompleks: 1 tablet til morgen- og aftensmaden fra Biosym
Test i 3 måneder, og se om det gør en forskel.
Fødevarer intolerancer / Mad der kan GIVE hovedpine.
Visse fødevarer kan udløse hovedpiner eller migræneanfald. Læs mere om histaminintolerancer her, og vær opmærksom på om der er en sammenhæng. Benyt din hovedpinedagbog. Du kan også prøve en low fodmap diæt. Det er en udelukkelse diæt, der inkluderer alle områder.
- ost
- chokolade
- rødvin
- lakrids
- gluten og hvedestivelse
- mælkeprodukter
- sukker (også de stivelsesholdige)
- aspartam (sødemiddel i light produkter)
- for meget syreholdigt mad og drikke (Gør din krop mere basisk hurtigt og nemt her)
- pas på tilsætningsstoffer eks. aromat som indeholder monoglutamat (E621)
Har du mod på at læse mere om, hvilke fødevarer der kan udløse hovedpine og migræne, så læs med her. Bogen “Mad der ikke giver migræne” af Anne Bulow-Olsen er også værd at læse.
Fødevarer og mad du kan bruge MOD hovedpiner.
Naturen har sine egne smertestillende produkter til at slå en hovedpine ned.
- kirsebær
- gurkemeje
- ingefær
- pebermynteblade
- vand
- kina-radisse
- ananas
- æblecidereddike (1 tsk. i et glas vand hver morgen)
- salt/elektrolytbalance. Er det akut behandling, så drik et glas boullion (pas på hvis du har problemer med monoglutamat/E621. Boullion uden monoglutamat købes her.
Er det mere forebyggende, så lav en blanding med 1 liter vand, pres en citron ned i, tilsæt 1/3 tsk himalayasalt (skal være himalayasalt, da det er mest rent) Pas igen på med citrus, der for nogen kan udløse hovedpiner. - CBD olie tages som forebyggende. Det er cannabisolie uden THC (THC er det som gør dig skæv) CBD olie booster dit immunforsvar
Du kan også lave en hovedpine/ migræne smoothie af:
- 1/2 ananas
- 3-4 blade grønkål
- 1 stængel bladselleri
- 1/2 agurk
- 1/4 citron
- 1 cm ingefær rod
Fordøjelse og hovedpiner og migræne
Man har indtil for kort tid siden ikke tillagt fordøjelsen særlig meget opmærksomhed, men man har nu i et stort banebrydende forskningsprojekt med professor Oluf Borbye Pedersen, og som du også kan læse mere om i bogen “Tarme i Topform”, fundet frem til at tarmenes trivsel har 90% indflydelse på resten af kroppen og dermed dit ve og vel. Forskningen viser, at ubalance i sammensætningen af bakterier i tarmen, kan være årsag til en lang række lidelser og sygdomme. Så kan du få styr på dine tarme, så kan du stort set få styr på resten af kroppen, og højst sandsynligt dine hovedpiner og migræner.
Du kan booste din fordøjelse med mælkesyretilskud som Multidophilus24 fra Solaray i et par måneder. De koster en del, så hvis det bliver for meget i det lange løb, så kan du efter de første par måneder, skifte til Symbioflor fra Biosym.
Lider du af for meget mavesyre, så er det ikke sikkert, at det er fordi du har for meget mavesyre. Måske der er for lidt? Symptomerne er næsten det samme. Mavesyre/ sure opstød er en indikator for, at dine tarme ikke fungerer optimalt. Har du for lidt mavesyre, kan du ikke nedbryde maden ordentligt, og du risikerer forkert eller ingen optagelse af vigtige næringsstoffer, men du risikerer også, at du faktisk går rundt og laver små skjulte forstoppelser. Læs om magnesium længere oppe i teksten, der kan få dine tarme igang. (Ikke magnesia som er et afføringsmiddel)Læs mere om mavesyre, og om hvordan du tester for, om du har for meget eller for lidt mavesyre her.
Øvelser og behandling for hovedpine og migræne
Vil du også gerne prøve de mere håndgribelige metoder an, så er her en masse gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå ondt i hovedet.
- Få tjekket dit syn. Øjnene hæfter i nakken, så måske trænger du til briller eller en justering af dine briller. Dårligt syn kan påvirke din hoved stilling og kropsholdning og kan give spændinger i eks. kæben.
- Osteopati (fysioterapeut der også kan kiropraktik, bindevævsfrigørelse og som har fokus på hele kroppen) Her vil du kunne få tjekket, om du har nogle skævheder, som forplanter sig forkerte steder i kroppen.
- Afspænding med øvelser fra enten fysioterapeut eller på nettet. Prøv mindfulness eller anden guidet afspændings lydcd ér. Lider du af stress, som ofte er udløsende årsag til hovedpiner og hormon ubalancer, så er det vigtigt at have fokus på dette område.
- Magnesium spray i nakken, på skulder og mellem skulderblade.
- Læs bogen “Hovedpinefri” med øvelser.
- Kranio Sacral Terapi, zoneterapi og akupunktur har vist sig at have god effekt på hovedpiner og migræner.
- Tal med din tandlæge, om du har brug for en bideskinne, hvis du trykker/spænder hårdt med dine kæber.
- Har du mange sølvfyldninger, kan du overveje om du måske ikke kan tåle dem, og bør få dem udskiftet til plast.
- Render du rundt med en kronisk bihulebetændelse?
- Har du hormonspiral eller får du p-piller, så kan dette for nogle give problemer med hovedpiner og migræner.
- Tjek om din hovedpude er god for dig.
- Lav styrkeøvelser der træner din ryg og mave. Holdningskorrigerende øvelser som disse kan netop rette dig mere op (hvis det altså er det der udløser dine hovedpiner.)
Der findes også urter og eks. bark, som man kan tygge, når man har ondt. Disse indeholder salicylcyre og virker på samme måde som en Treo eller Asperin eller Kodimagnyl.
Kunne du lide artiklen, så del den gerne
Held og lykke med dit detektivarbejde og velkommen til at være smertefri.
3 blade dagligt af haveplanten “matrem” kan forebygge migræne, primær den type, der er forårsaget af spændinger. Den kan købes som kosttilskud under navnet tanacin eller dyrkes i haven.
400 mg b2 vitamin dagligt, kan være meget effektivt til at forebygge migræne. Den eneste bivirkning er, at din urin bliver kraftigt gul. Så høje doser kan udskrives af lægen via magistral recept eller de kan købes på nettet – nogle gange dog kun i 100 mg, hvoraf man så skal tage 4 piller. Husk at supplere med b-kompleks, når man spiser høje doser af et af b-vitaminerne.