Hæmorider – hvad kan jeg gøre?
Hæmorider kan være rigtig ubehagelige at have, og ikke mindst en smertefuld affære. Hvad kan man egentligt gøre for smertelindring? Kan man få hæmorider til at gå væk helt naturligt? Det kommer vi med en masse gode husråd, tips og tricks til lige her.
Hæmorider – hvad er det?
Hæmorider er ofte et tabu for mange. Til trods for at det er mange danskere, der er plaget af tilstanden. En helt ufarlig en af slagsen. 50% af danskerne over 50 år har hæmorider. Det er egentlig en slags åreknude i tarmen. Men yngre kan sagtens få hæmorider, ja selv børnene kan.
Under tarmslimhinden ligger der nogle blodårer, som bliver løse og bevæger sig ud gennem endetarmen, især når du skal af med afføring. Derfor kan man godt risikere at hæmoriden hænger uden for anus.(1)
Der findes forskellige grader af hæmorider:
- Den sidder indvendig. Giver blødning
- Den falder ud ved afføring
- Den kan skubbes på plads, hvis den ikke glider tilbage efter afføring
- Den hænger altid uden for endetarmen.
Hvorfor får man hæmorider?
De opstår ofte ved graviditet eller fedme. Altså når trykket i bughulen (din maveregion) øges.
De kan også opstå ved skrumpelever, hvor blodet ikke kan passere leveren, men finder i stedet vej gennem blodårene i endetarmen og ved spiserøret.
Og nogle gange opstår hæmorider bare. Helt uden nogen grund.
De opstår også ved hård afføring, forstoppelse eller ved dårlige toiletvaner.
Vil du vide mere om gode råd mod forstoppelse og hård mave?
Symptomer på hæmorider
Hæmorider kan give smerter ved endetarmen. Det kan give kløe og svie. Det kan også føles som om, du ikke helt har fået tørret dig ordentligt, hvis hæmoriden hænger udenfor anus. Og så kan de også bløde. Nogle gange eller hver gang du er på toilettet.
Gode råd mod hæmorider
- Enebærsalve. Smøres hver dag i en uge, efter bad.
- Kog enebærkviste i vand til de bliver brune. Sæt dig overskrævs, så dampen rammer endetarmen.
- Spis mineralet kobber som tilskud. Følg vejledningen. Der burde inden for en uge, komme synligt resultat.
- Smør hæmoriden med leverpostej. Leverpostej indeholder jern, og sætter gang i blodgennemstrømning. Der går 2-3 dage, før det forsvinder.
- Efter toiletbesøg tørres hæmoriden med en saltvandsopløsning 2-4%
- Smør honning eller surmælk på den hver aften. Forsvinder i løbet af et par uger.
- Brug et stykke kartoffel som stikpille, og sov med det et par nætter.
- Kom is på den. Is kan være smertestillende på hæmorider.
- Giv din hæmoride massage, gerne med enebærsalve. Husk at bruge handsker.
- Spis dig til en sund tarm og undgå hård mave og forstoppelse.
Der findes hæmoridecreme, som også kan hjælpe på problemerne, og din læge kan også udskrive noget mere skrapt. Men måske det er værd at prøve de her husråd af mod hæmorider. Især hvis du vil undgå at skulle have dem opereret væk.
Del gerne artiklen, hvis du kunne bruge de gode råd.
Hav en skøn dag!