Forstoppelse og hård mave – gode husråd.
Hård mave, forstoppelse og ondt i maven. Er det noget du døjer med? Vi giver dig en masse gode råd, husråd og tips og tricks til, hvordan man kan slippe af med forstoppelse og hård mave. Sig farvel til kvalme, oppustet mave og lange toiletbesøg.
Det kan være en pinefuld omgang at have ondt i maven. Mange mennesker går desværre rundt med hård mave hver eneste dag. Pludselig er det blevet normalt at have ondt i maven. Når maven stopper, så kan det være ødelæggende på alle fronter, både på det smertemæssige plan men også på din livskvalitet. Og det er IKKE normalt at gå rundt med ondt i maven hver dag.
Rigtig mange læger anbefaler Movicol, Gangidin, Magnesia eller Moxalole til forstoppelse og hård mave, men betyder det så, at du skal tage det resten af livet, fordi det egentlig blot er symptombehandling? Ville det ikke være helt fantastisk, hvis du kunne finde ud af, hvordan du kan komme af med den hårde mave og forstoppelse på helt naturlig vis?
Årsager til hård mave og forstoppelse
- Drikker du nok vand/væske? Måske føles det som om du får nok, men prøv at skrue op for mængden af vand.
- Får du nok fibre fra grøntsager og fuldkornsprodukter? Nogle spiser fiberhusk for at få nok fibre. Men pas på, du skal have tilsvarende nok væske, ellers risikerer du at lave en forstoppelse, hvis du kun spiser fibre og ikke nok vand. Derfor er grøntsager en god kilde til både fibre og væske.
- Bevæger du dig nok? Peristaltikken, altså den bevægelse der er i tarmene for at få maden rundt i systemet, går i stå hvis maven konstant er for træg. Og på et tidspunkt glemmer kroppen, hvordan den bevæger tarmene. Og så går det galt. Du ender med en gang hård mave/forstoppelse. En god gåtur kan sætte gang i maven.
5 gode råd mod ondt i maven og forstoppelse
#Akut ondt i maven, så spis natron
Kom 1 tsk. natron i et glas vand og drik det. Det hjælper straks, hvis man har ondt i maven eller andre gener i maven. Vent med at spise til en halv times tid efter, du har drukket det. Natron virker afførende, men også beroligende for maven. Natron er med til at sikre en bedre balance i tarmen, både akut men også over tid.
Vil du vide mere om, hvad man ellers kan bruge natron til, så læs med her.
#Magnesium
Spis det hver dag. Det er IKKE magnesia, der menes her, som er et afføringsmiddel, men tværtimod er magnesium et mineral.Det bedste produkt med størst optagelse er fra PurePharma M3. Synes du det er for dyrt, kan du købe Magnesium Citrat eller almindelig magnesium fra Berthelsen magnesium fra Berthelsen
Indtag 300-600 mg dagligt. Du skal finde din optimale dosis, ved at prøve dig frem indtil du synes din afføring er for lind, og så tage en pille fra. Så lander du på den mest optimale dosis for dig.
Start op med eks. 100 mg morgen og 200 mg om aftenen, og øg dosis derfra, men først når du har prøvet det af i 3 dage. Nogle skal have 300 mg i alt om dagen, nogle skal have 600 mg om dagen, og nogen kan godt snige sig lidt længere op i mg.
Magnesium har en afslappende effekt på musklerne, så du kan med fordel tage hele dosis om aftenen. Hvis du vil have glæde af den afførende effekt for tarmen, anbefaler vi, at du fordeler dosis over morgen og aften.
Har du svært ved at synke piller, eller er det et barn, du skal give magnesium, kan du i stedet købe Diasporal, som er et magnesiumpulver, du kommer direkte i munden. Dette er også rigtig godt at have med sig, hvis du har en gang forstoppelse eller hård mave på vej.
#Boost din fordøjelse med mælkesyre
Man har indtil for kort tid siden ikke tillagt fordøjelsen særlig meget opmærksomhed, men man har nu i et stort banebrydende forskningsprojekt med professor Oluf Borbye Pedersen, og som du også kan læse mere om i bogen “Tarme i Topform”, fundet frem til at tarmenes trivsel har 90% indflydelse på resten af kroppen og dermed dit ve og vel. Forskningen viser, at ubalance i sammensætningen af bakterier i tarmen, kan være årsag til en lang række lidelser og sygdomme. Så kan du få styr på dine tarme, så kan du stort set få styr på resten af kroppen.
Du kan booste din fordøjelse med mælkesyretilskud som Multidophilus24 fra Solaray i et par måneder. De koster en del, så hvis det bliver for dyrt i det lange løb, så kan du efter de første par måneder, skifte til Symbioflor fra Biosym. Det er en god ide at blive ved med at spise mælkesyretilskud fremover.
#For meget eller for lidt mavesyre!
Mange tror, at de lider af for meget mavesyre, især hvis de konstant har kvalme. Men ofte er det pga. forstoppelse i tarmen, at mavesyren bliver presset op ad spiserøret. Det viser sig ofte, at når man har problemer med hård mave og forstoppelse, kan det være pga. for lidt mavesyre.
Symptomerne er næsten de samme. Mavesyre/ sure opstød er en indikator for, at dine tarme ikke fungerer optimalt. Har du for lidt mavesyre, kan du ikke nedbryde maden ordentligt, og du risikerer forkert eller ingen optagelse af vigtige næringsstoffer, men du risikerer også, at du faktisk går rundt og laver små skjulte forstoppelser. Læs mere om mavesyre, og om hvordan du tester for, om du har for meget eller for lidt mavesyre her.
Viser testen, at du har for lidt mavesyre, så prøv en periode med Betain Hcl. Start med at spise en pille til hvert hovedmåltid og prøv det en uge. Går du rundt med sure opstød, så prøv blot at spise en pille til to af måltiderne. Har du ikke sure opstød, så prøv at øge dosis til 1-2 piller pr. hovedmåltid. Du må max. indtage 3 piller pr. måltid.
#Svesker, hørfrø og andet man kan spise mod forstoppelse
- Drik saft lavet af svesker. Kog 25 svesker i 2 liter vand i 30 min. Køl det ned og drik et glas hver morgen og aften. Det er et afførende middel, så når der kommer gang i maven, så hold lidt igen, hvis afføringen bliver for lind.
- Du kan også bare spise sveskerne, hvis du kan lide dem.
- 1 spsk hørfrø kommes i et glas vand. Lad det stå på køl et par timer, indtil det er blevet slimet. Når det er godt kølet ned, drikkes det. Smagen er ikke så slem, når det er koldt.
- Spis 1 kiwi om dagen, 1/2 papaya eller 1/2 ananas hver dag. Giver gode fibre og er godt for fordøjelsen.
- Drik et shot mælkebøtte ekstrakt hver morgen og hver aften.
- 1 tsk ekstra jomfru olivenolie eller hørfrøolie.
- Spis mandler 10-15 stk. hver dag. De indeholder magnesium.
- Frugtstænger som indeholder figen kan også lindre maven, men ikke ved akut behov.
- Spis marietidsel hver dag.
- 1 avocado om dagen.
Hvis du kunne lide artiklen og synes den er brugbar, så del den gerne, så andre også kan få glæde af de gode husråd mod forstoppelse og hård mave.